Jeg har lavet mange ting i mit liv som startede i 1956. Portræt-bedste

Når det drejer sig om lægekunst, har jeg beskæftiget mig med østlig medicin siden 1993. 

Da akupunktur er en tillidssag har jeg brugt en stor del af mit på at uddanne mig til den behandling jeg tilbyder dig.

Fra 1994 til 2005 arbejdede jeg som klinikmedarbejder i en Traditional Chinese Medicine (TCM) klinik. Jeg var gift  med en kvinde (dansk) som gennem 6 år havde uddannet sig til traditionel kinesisk læge (Dr. of TCM) på universitetet  i Kina. For mit vedkommende var der tale om en slags mesterlære, hvor jeg fik dybgående interesse for og lærte rigtigt meget om TCM og akupunktur.

Fra 1999 til 2005 var jeg sammen med ovennævnte bosat i det lille asiatiske kongerige Bhutan. Her lærte jeg yderligere en hel del om en af de andre asiatiske mediciner, nemlig tibetansk medicin på National Institute of Indigenous Medicine hos Drungtsho Yeshe Dordje.

Siden min hjemkomst fra Bhutan har jeg taget den to -årige uddannelse i TCM akupunktur fra AkupunkturAkademiet i Århus – hvilket betyder, at jeg udover min mesterlære har modtaget mere end 750 timers klasserums undervisning i TCM og akupunktur og har udført mere end 150 praktik behandlinger med supervision. Som afslutning på uddannelsen har jeg skrevet speciale i Sclerose.

Jeg arbejder med den fulde Traditionel Kinesisk Medicinske akupunktur, som er den akupunktur der praktiseres i Kina og har de mange tusinde år på bagen, som der så tit reklameres med. Det betyder, at jeg også er uddannet til at bruge mange andre teknikker som er en del af den tradtionelle medicin – f.eks. moxabehandling, cupping, Guasha og andet.  

Jeg videreuddanner mig naturligvis løbende gennem kurser i ind- og udland.

Fra 2013 til 15 har jeg drevet min egen akupunkturklinik. Fra 2015 har jeg været ansat som akupunktør på Gårdklinikken og har efterhånden udført flere tusinde behandlinger. Derudover underviser jeg desuden i bl.a. klinisk praksis på AkupunkturAkademiet i Århus en til to dage om ugen.

Jeg har været praktiserende buddhist siden 1992 og mediterer dagligt. Jeg inddrager gerne en del af min viden om meditation, hvis det er relevant og du ønsker det.

Udover det medicinske er jeg socialpædagog og uddannet billedkunstner fra kunstakademiet i København. I lange perioder har jeg levet af min kunst – i andre har jeg arbejdet som ufaglært, f.eks. i pakkeriet på Lego.

Jeg har  tre dejlige voksne børn og har været igennem et par ægteskaber og også prøvet lidt af de mindre sjove sider af livet. Nu bor jeg i Ribe sammen med min dejlige Inger.

Ja – det er meget forskelligt livet har bragt mig indtil nu. Mange oplevelser og omvæltninger, og jeg er utroligt glad for den livserfaring alle de forskellige ting har givet mig og læner mig tit op af den i mit arbejde som akupunktør.